Frejaskolens KKFO
Frejaskolen er Københavns Kommunes specialskole for børn med vanskeligheder indenfor autismespektret. Alle børn er vurderet til at ligge indenfor normalbegavelsesområdet. På Frejaskolen afdeling Rughavevej er der 124 elever. I KKFO’en på Rughavevej er der pt. 64 børn tilmeldt. Der er ansat 70 lærere og 18 pædagoger. Der er derudover tilknyttet Resursecenter med psykologer, tale/hørepædagoger, Ergo-/ fysioterapeuter og Sundhedspleje.
Frejaskolen fungerer som et helhedstilbud, hvor skole og fritidsdel er fuldt integreret.
Dette indebærer et tæt samarbejde lærere og pædagoger imellem hele skoledagen, omkring det enkelte barn. Vi arbejder i teams, hvor der er tilknyttet to-tre lærere og to pædagoger i det enkelte team. Vi modtager børn i KKFO’en fra 0. klasse til og med 7. klasse. Fra 8. klasse tilbydes børnene et fritidstilbud i Klub Rughave. Klubben er en afdeling under Frejaskolen, og de unge kan gå i klubben til de fylder 18 år. Pædagoger og lærere har ligeledes et tæt samarbejde omkring det enkelte barn. Pædagogerne understøtter på daglig basis i udskolingen.
Frejaskolens KKFO har en daglig åbningstid fra kl. 7.00 – 17.00
Vi holder åbent i alle skoleferier og på skolefridage fra kl. 7.00-17.00.
Da Frejaskolen er et helhedstilbud, arbejder både skole og KKFO ud fra et fælles børnesyn og værdisæt. Vi bruger de samme pædagogiske metoder, både i skoletiden og KKFO tiden, så børnene i høj grad opnår kontinuerlighed og genkendelighed igennem hele dagen. I KKFO’en kombineres special og fritidspædagogikken således, at børnene bliver mødt ud fra samme pædagogiske afsæt som i skoletiden, men med fokus på fritid, hvor leg, pædagogiske aktiviteter og børnefællesskaber er i højsædet om eftermiddagen.
På Frejaskolen benyttes de samme rum til skole og KKFO. De mindste børn på indskolingen bruger primært deres egne grupper som base i KKFO’en.
I loungeområdet er der mulighed for at udbyde aktiviteter der er målrettet børnene på mellemtrinnet, hvor der samtidig er fokus på at skabe gode fællesskaber på tværs.
Fælles for alle aldersgrupper arbejdes der målrettet med aktiviteter på tværs af grupperne, her bruges faglokaler, motorikrum, tumlesal, KKFO-rum, lounge, legeplads og omgivelserne udenfor skolen til aktiviteter med børnene.
Pejlemærker for fritidsinstitutioner.
I Københavnske fritidsinstitutioner skal børn tilbydes et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt fritidsliv. Institutionerne tager udgangspunkt i børnenes ressourcer og kompetencer og sikrer alle deltagelse i fællesskabet, uanset social baggrund eller et eventuel handicap.
Målene for pejlemærkerne danner rammen for den pædagogiske praksis i skolen, samt rammen for at der er et sammenhængende læringsrum mellem skole og fritidsinstitution.
Succeskriterierne i forhold til fritidsinstitutioner og skoler er, at der gennem fælles og helhedsorienteret indsats med fokus på det enkelte barns trivsel, læring og udvikling, sikres at:
- Alle børn bliver så dygtige som de kan, og får forudsætninger for at få et indholdsrigt fritidsliv og gennemføre en uddannelse.
- Betydningen af social baggrund for børns trivsel, læring, dannelse og udvikling mindskes.
- Børnene får forudsætninger for at deltage som aktive demokratiske borgere i det danske samfund.
- Tilliden til og trivslen til i folkeskolen og fritidsinstitutionen styrkes gennem respekt for professionel viden og sammenhæng i praksis.
Pejlemærkerne:
- Sociale relationer – positiv voksenkontakt hver dag
- Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle
- Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog
- Forældresamarbejde - forældrepartnerskab
- Sammenhæng – også i overgange
- Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis
Uddybende beskrivelse af pejlemærkerne kan ses her:
Inklusion og Fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle
Vi arbejder ud fra overbevisningen om, at alle børn har ret til, og kan være en del af et fællesskab. Vi arbejder i KKFO’en med forskellige former for fællesskaber, og forskellige konstellationer af fællesskaber. Nogle børn har forudsætninger for at deltage i større fællesskaber, og andre kan bedre deltage i mindre. Nogle børn øver sig i perioder 1:1 med en voksen, og gradvist udvider til leg med et andet barn.
De børn, der har forudsætningerne for at være en del af et større fællesskab, bliver præsenteret for og vælger aktiviteter i et større forum, hvor strukturen, genkendeligheden og tidsrammen er tilpasset, så børnene bliver udfordret i en passende form.
De børn, der har brug for at øve sig i et mindre forum, bliver sammensat i mindre grupper, hvor der her i langt højere grad er fokus på en tydeligere struktur, kortere tidsintervaller og mere tæt voksenstøtte. Den mere tydelige og forudsigelige struktur gør, at børnene får et større overskud til at holde fokus på samspillet, og relationen mellem hinanden.
Vi planlægger aktiviteter og temaer på tværs af grupperne flere gange om ugen, da vi kan se, at det giver god mulighed for børnene at danne venskaber omkring fælles interesser, som nødvendigvis ikke er med børn fra egen gruppe, eller på egen alder. Dette er også en god måde at give børnene en større social berøringsflade og mulighed for at øve sig i at agere i forskellige fællesskaber.
Sociale relationer
I KKFO’en vægter vi de sociale relationer højt, både mellem børn og voksne og børnene imellem. Vores afsæt i arbejdet er, at alle børn bliver set, hørt og anerkendt hver dag. Vi prioriterer at være tæt på børnene, hvor pædagoger og lærer hele dagen igennem støtter, hjælper og guider både i skole og KKFO tiden.
Da vi er et helhedstilbud, planlægger vi de pædagogiske aktiviteter både i skole- og KKFO tiden med udgangspunkt i børnenes interesser, ønsker og behov. Vi målretter aktiviteterne både til det enkelte barn, og til det der kan være relevant at arbejde med i fællesskabet. Vi er optaget af at skabe rammer for børnene, så børnene kan opnå medbestemmelse, og føle at de har indflydelse på deres hverdag i KKFO’en.
Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog
Vi er optaget af at give børnene de bedste betingelser for at kunne udtrykke sig nuanceret, og så forståeligt som muligt. Vi benytter os af visuelle hjælpemidler til at understøtte sproget, så børnene i højere grad har mulighed for at give udtryk for ønsker og behov. Vi bruger ligeledes den visuelle understøttelse til at tydeliggøre vores beskeder og anvisninger til børnene, så børnene har de bedste forudsætninger for at forstå, hvad hensigten og intentionerne er i forskellige sammenhænge. Vi tilpasser efter, hvad det enkelte barn har brug for, og er opmærksomme på, at skabe udvikling for barnet i det tempo der passer til barnet.
I hverdagen bruger vi os selv som rollemodeller til at give normer og værdier videre til børnene igennem sproget. For at tydeliggøre normer og værdier understøtter vi sproget med tydeligt kropssprog, mimik og ordvalg. Vi arbejder med strategier til at kunne lære at udtrykke sig hensigtsmæssigt i forskellige situationer og sammenhænge, og har fokus på, hvordan børnene lærer at håndtere sine tanker, følelser og udfordringer i den forbindelse. Vi lægger vægt på at skabe et fælles sprog, og en fælles forståelse blandt børn og voksne, da vi tror på, at det giver børnene de bedste betingelser for at tilegne sig et godt og hensigtsmæssigt sprogbrug i fremtiden. Vi bruger bl.a. materialet fra Social Tænkning til at arbejde med disse elementer omkring børnenes sproglige udvikling.
Forældresamarbejde – forældrepartnerskab
På Frejaskolen lægger vi vægt på et tæt og respektfuldt forældresamarbejde. Vi ser forældrene som en vigtig ressource i samarbejdet omkring det enkelte barn.
De fleste børn på skolen kører taxa til og fra skole, så derfor har mange af forældrene ikke deres daglige gang på skolen. Vi afstemmer løbende med forældrene om, hvordan og hvor ofte de ønsker kommunikationen skal være omkring deres barn. De fleste forældre får mails og beskeder flere gange om ugen på Aula eller på sms. Andre ønsker ugentlige mails, telefonopringninger eller billeder efter behov.
I samarbejde med lærerne i teamet, udgives der fælles ugebreve, hvor der er opsamling på ugen der er gået, og information om den efterfølgende uge.
Der afholdes julefest og sommerfest, hvor forældre og søskende kan deltage. Ligeledes afholdes der forældremøder 2 gange om året, hvor der er en fælles del for hele skolen, og efterfølgende en del i gruppen.
Forældrene inviteres til 3 skolehjemsamtaler om året, hvor kontaktlærer og kontaktpædagog deltager. Ligeledes afholdes der revisitationskonference en gang om året, hvor kontaktlærer, kontaktpædagog og Ledelsen deltager.
Sammenhæng – også i overgange
Når børnene starter på Frejaskolen, lægger vi vægt på at de får en god og tryg opstart.
Vi afholder forventningssamtaler med forældrene, så vi fra start af, får den nødvendige viden om barnet.
Inden børnene starter, besøger vi børnene i deres børnehave eller skole, og hilser på dem i deres vante omgivelser. Efterfølgende inviterer vi barnet og forældrene over på skolen til rundvisning og besøg i gruppen.
For kommende 0. klasser afholder vi besøgsdag, hvor børnene og forældrene kan se skolen, hilse på de kommende klassekammerater, de nye lærere og pædagoger.
Vi holder ligeledes overleveringsmøde med de tidligere lærere og pædagoger, så vi har de bedste mulige forudsætninger for at give barnet en god start på Frejaskolen.
I overgangen fra indskoling til mellemtrin, lægges der en plan i foråret for, hvordan overgangen skal være, og den målrettes det enkelte barn og gruppen. Da overgangen både gælder skole og KKFO, vil det være i et tæt samarbejde med lærerne.
Eksempler på, hvad fokus kan være: Børnene besøger mellemtrinnet i KKFO tiden, og deltager i små afmålte aktiviteter i det tempo, som er passende for den enkelte. Børnene deltager et par gange om ugen i frikvarterer med mellemtrinnet. Sideløbende vil der være fokus på, at børnene, hen mod slutningen af deres indskolingstid, bliver præsenteret for de lege og aktiviteter, der er målrettet de lidt ældre børn, så når de starter, er de trygge ved aktiviteterne, men øver sig at indgå i nye rammer, og et lidt større fællesskab.
Ved skiftet fra mellemtrin til klub bliver forældre, i forbindelse med forårsforældremødet på skolen, præsenteret for Klub Rughave. En medarbejder og ledelsen deltager på mødet og fortæller om hvad klubtilbuddet indeholder. Senere på foråret inviteres forældrene til et formøde i klubben, hvor forældrene kan se stedet og blive introduceret til klubben i praktiske.
Mellemtrins pædagoger og klubpædagoger holder overleveringsmøde i maj/juni. Hver fredag i juni måned er klubben åbent for de kommende medlemmer, som besøger klubben sammen med deres pædagoger fra KKFO’en. Her har de kommende medlemmer mulighed for at se, hvad de kan lave i klubben, og deltage i eftermiddagsaktiviteterne der afvikles den pågældende fredag, i det omfang de har lyst til og formår. De kommende medlemmer bliver introduceret til klubbens retningslinjer og muligheder på et ungemøde, som vil være en af de første gange de besøger klubben i juni. De unge, som er særlig udfordret, har mulighed for at besøge klubben uden for åbningstiden/i skoletiden med pædagoger eller forældre, så de kan møde klubben i rolige omgivelser.
Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis
Frejaskolen arbejder med struktureret visualiseret specialpædagogik, som er inspireret af TEACCH (Treatment and Education of Autistic and Communication Handicapped Children)
Der arbejdes med kommunikation og forståelse gennem visualisering i en fast struktureret ramme. TEACCH har redskaber til at strukturere barnets hverdag, så barnet oplever forudsigelighed, genkendelighed og samtidig mulighed for at agere selvstændigt i forskellige situationer og sammenhænge.
Ligeledes arbejder vi på Frejaskolen med metoden Social Tænkning. Social Tænkning er udviklet af Michelle Garcia Winner, og er målrettet mennesker, der har udfordringer med at tænke eller handle socialt. Metoden bruges til at lære børnene at tale om, og forstå de komplekse og abstrakte mekanismer der ligger bag vores sociale færdigheder. Metoden har vist sig at være meget velegnet til børn med Autisme, ADHD og tilsvarende udfordringer.
Samtidig benytter vi Robusthedsprogrammet, som er et program, der har fokus på at blive god til at klare forskellige udfordringer i hverdagen. Det lægger vægt på forskellige strategier til, hvordan man bl.a. kan håndtere sine tanker og følelser, og hvordan man kan forebygge stress og konflikter i hverdagen.
Vi er pt i gang med en udviklingsproces hvor vi ønsker at udmønte Social Læring til et fritidsperspektiv hvor børn og unge lærer at begå sig i virkeligheden uden for skolen rammer.
Vi ønsker at udvikle dette perspektiv således at børnene lærer at mestre forskellige kontekster.
Det er som sagt et fritidsperspektiv der er under udvikling og derfor ikke endnu fuldt ud beskrevet.
Opstart på Frejaskolen
Når børnene starter på Frejaskolen, lægger vi vægt på at de får en god og tryg opstart.
Inden børnene starter, besøger vi børnene i deres børnehave eller skole, og hilser på dem i deres vante omgivelser. Efterfølgende inviterer vi barnet og forældrene over på skolen til rundvisning og besøg i gruppen.
For kommende 0. klasser afholder vi besøgsdag, hvor børnene og forældrene kan se skolen, hilse på de kommende klassekammerater, de nye lærere og pædagoger.
I overgangen fra indskoling til mellemtrin, lægges der en plan i foråret for, hvordan overgangen skal være, og den målrettes det enkelte barn og gruppe.
De fleste børn på skolen kører taxa til og fra skole, så derfor har mange af forældrene ikke deres daglige gang på skolen. Vi afstemmer løbende med forældrene om, hvordan og hvor ofte de ønsker kommunikationen skal være omkring deres barn. De fleste forældre får mails og beskeder flere gange om ugen på Aula eller på sms. Andre ønsker ugentlige mails, telefonopringninger eller billeder efter behov.
I samarbejde med lærerne i teamet, udgives der fælles ugebreve, hvor der er opsamling på ugen der er gået, og information om den efterfølgende uge.
Der afholdes julefest og sommerfest, hvor forældre og søskende kan deltage. Ligeledes afholdes der forældremøder 2 gange om året, hvor der er en fælles del for hele skolen, og efterfølgende en del i gruppen.
Forældrene inviteres til 3 skolehjemsamtaler om året, hvor kontaktlærer og kontaktpædagog deltager. Ligeledes afholdes der revisitationskonference en gang om året, hvor kontaktlærer, kontaktpædagog og Ledelsen deltager.
Skift fra KKFO til Lounge
Eksempler på, hvad fokus kan være: Børnene besøger mellemtrinnet i KKFO tiden, og deltager i små afmålte aktiviteter i det tempo, som er passende for den enkelte. Børnene deltager et par gange om ugen i frikvarterer med mellemtrinnet. Sideløbende vil der være fokus på, at børnene, hen mod slutningen af deres indskolingstid, bliver præsenteret for de tiltag og aktiviteter, der er målrettet de lidt ældre børn, så de er trygge ved aktiviteterne ved start, men øver sig i at indgå i nye rammer, og et lidt større fællesskaber.
Skift fra Lounge til klub
Ved skiftet fra mellemtrin til klub bliver forældre, i forbindelse med forårsforældremødet på skolen, præsenteret for Klub Rughave. En medarbejder og ledelsen deltager på mødet og fortæller om hvad klubtilbuddet indeholder. Senere på foråret inviteres forældrene til et formøde i klubben, hvor forældrene kan se stedet og blive introduceret til klubben.
Mellemtrins pædagoger og klubpædagoger holder overleveringsmøde i maj/juni. Hver fredag i juni måned er klubben åbent for de kommende medlemmer, som besøger klubben sammen med deres pædagoger fra KKFO’en. Her har de kommende medlemmer mulighed for at se, hvad de kan lave i klubben, og deltage i eftermiddagsaktiviteterne der afvikles den pågældende fredag, i det omfang de har lyst til og formår. De kommende medlemmer bliver introduceret til klubbens retningslinjer og muligheder på et ungemøde, som vil være en af de første gange de besøger klubben i juni. De unge, som er særlig udfordret, har mulighed for at besøge klubben udenfor åbningstiden/i skoletiden med pædagoger eller forældre, så de kan møde klubben i rolige omgivelser.