MENU
Aula_close Layer 1

Folkeskolereformen

Frejaskolens principper i forhold til Folkeskolereformen

Udarbejdet i februar 2015

 

Frejaskolen er en specialskole, der arbejder efter Folkeskoleloven. Frejaskolen er et helhedstilbud, hvor skole og fritid er integreret. Eleverne har særlige sociale og kommunikative udfordringer og udfordringer med opmærksomheden. En del af børnene har også udfordringer med indlæring, er særligt sensitive eller har andre psykiske udfordringer.

 

I indskolingen og på mellemtrinnet er eleverne delt op i små klasser (grupper) stort set efter alder.

Lærere og pædagoger arbejder sammen i teams om en gruppe børn. I udskolingen er gruppen større, og personalet består kun af lærere. To gange om året laver vi en elevplan, som vi evaluerer. Her beskrives elevens læring, og vi opstiller nye mål for næste periode.

 

Hvis det giver mening for det enkelte barn og den enkelte gruppe eller klasse, forsøger skolen at arbejde med de faglige mål (Nationale Fælles Mål), som svarer til børnenes klassetrin. Skolen ser faglige mål, sociale mål og mål om trivsel som hinandens forudsætninger. Hvis man ikke er parat til læring, er det svært at lære fagligt. Omvendt kan et fagligt fokus motivere eleven til at indgå i det sociale samspil.

 

Ugentligt timetal

Som udgangspunkt har alle elever det timetal, der hører til klassetrinnet:

  • Indskolingen: 28 timer + 2 timer lektiehjælp og faglig fordybelse
  • Mellemtrinnet: 30 timer + 3 timer til lektiehjælp og faglig fordybelse
  • Udskolingen: 33 timer + 2 timer til lektiehjælp og faglig fordybelse

 

På skolen er der elever, som i kortere eller længere tid ikke har fuldt timetal. Vi tager beslutningen om reduceret timetal i tæt samarbejde med elevens forældre. Der vil altid være stærke psykiske og trivselsmæssige årsager til reduceret timetal.

 

Understøttende undervisning

På Frejaskolen er den understøttende undervisning ikke et nyt begreb, for normeringen sikrer flere medarbejdere om eleverne. I teamet fordeler de ansatte opgaverne imellem sig. På den måde kan en lærer have ansvar for et forløb i dansk, mens vedkommende har en understøttende funktion i et andet forløb.

 

Lærerne har – som udgangspunkt – det faglige ansvar for fagene, men arbejder tæt sammen med pædagoger eller lærere, som understøtter fagforløbet. Begge faggrupper har ansvar for elevernes faglige og sociale læring.

 

Arbejdets fordeling mellem lærerne

Skoleledelsen og MED-udvalget sætter sammen rammer om fordeling af personalets arbejde, principper om skemalægning, struktur for teams og møder.

 

Skolebestyrelsen orienteres og drøfter hvert forår planlægning af det kommende skoleår.

 

Samarbejde mellem forældre og medarbejdere (skole-hjem)

 

Frejaskolen er en bydækkende skole. Det betyder, at eleverne kommer fra hele Københavns Kommune. Forældregruppen har derfor ikke deres daglige gang på skolen.

 

  • Forældre og ansatte er fælles om ansvaret for det enkelte barns og gruppens udvikling og trivsel
  • Samarbejdet bygger på tillid og gensidig respekt
  • Forældre inddrages om alle forhold vedrørende deres barn
  • Både skole og forældre har ansvar for at søge løsninger på svære situationer
  • Den daglige kommunikation foregår på Aula

 

Afhængig af børnenes alder og evne til at formidle deres daglige oplevelser, kommunikerer vi dagligt eller ugentligt med forældrene. Som minimum skriver hver gruppe et ugebrev til gruppens forældre, som fortæller om ugens forløb, beskriver den kommende uges aktiviteter og orienterer om kendt fravær. Vi har telefonsamtaler efter behov.

 

Elevkonference holdes en gang om året i efteråret. Forud for elevkonferencen har kontaktlærer eller -pædagog udarbejdet elevplan med beskrivelse af barnets læring og trivsel samt opstilling af mål for skoleåret.

Skole-hjemsamtaler holdes tre gange årligt (45 minutter).

 

Hvis der er behov for flere møder, indkalder vi dem. I forbindelse med den ene skole-hjemsamtale (i foråret) drøfter vi kontaktlærer eller kontaktpædagogs evaluering af elevplansmål.

 

Nationale tests – og tilbagemelding på dem – giver vi som udgangspunkt i forbindelse med en skole-hjemsamtale.

 

Standpunktskarakterer giver vi fra januar i det år, hvor eleven går i 8. klasse.

 

Fælles arrangementer i skolen

  • Lejrskoler: Vi stræber efter, at alle elever kommer på lejrskole 2-3 gange i 2-5 dage. I nogle grupper har flere børn svært ved at overskue at skulle væk fra hjemmet, mens det ikke er noget problem i andre grupper. Derfor tager vi hensyn til både grupper og de enkelte elever. Hvis en lejrskole ligger i rimelig afstand fra København, kan særligt sårbare børn deltage på lejrskolen i dagtimerne. Nogle grupper i udskolingen har tradition for at søge fondsstøtte til udlandsrejser. Betaling fra forældrene er lommepenge.
  • Praktik-uge: Elever i 8. -10. klasse er hvert år i erhvervs- eller skolepraktik i uge 5. For nogle elever arrangerer skolen – i samarbejde med UU-vejleder – praktikophold på relevante erhvervsuddannelser (almene og særligt tilrettelagte). For andre elever organiserer elevens forældre erhvervspraktik.
  • Hvis en elev har behov for ekstra dage eller uger i praktik (brobygning), aftaler vi det og sætter det i værk.
  • Uddannelses-uge: Vi underviser elever i udskolingen i uddannelses- og erhvervsorientering og kombinerer undervisningen med besøg på efterskoler, produktionsskoler, STU m.m.

 

KKFO

Med den nye folkeskolereform er tiden til aktiviteter i fritiden begrænset. Mange elever har lang transporttid, så det kan være svært at gå til en fast aktivitet efter skole. Lærere og pædagoger sikrer en afvekslende dag, så mange læringsprofiler bringes i spil. På skolefridage og i skoleferier lægges egentlige fritidsaktiviteter.

 

Motion og bevægelse

  • Sunde og udhvilede børn har lettere ved at lære
  • Søvn, kost og motion har betydning for børns sundhed, læringsparathed, samspil og trivsel. Skolens køkkenpersonale sikrer høj økologi og alsidige måltider, der tager hensyn til mange elevers særlige spisevaner
  • Frejaskolens udearealer er små, og der er ikke gode muligheder for at udfolde sig fysisk. Mange børn skal deles om de samme faciliteter. Pædagoger og lærere organiserer aktiviteter som klatring, cykelture, svømning, skøjtning m.m. ud af huset
  • Motion og bevægelse lægges ind i de fag og timer, hvor det giver mening
  • Skolens bevægelsesudvalg understøtter børn og voksne med ideer og materialer til undervisningen og pauserne
  • Vi tager individuelle hensyn, så vi tilgodeser elever med behov for flere fysiske pauser
  • Skolens fysioterapeut understøtter læreres og pædagogers arbejde med at optimere elevernes fysiske udvikling og velbefindende

 

 

Lektiehjælp og faglig fordybelse

 

Indskolingen

I indskolingen skal lektiehjælp primært organiseres som faglig fordybelse. Det vil sige, at den faglige læring understøttes i form af andre læringsaktiviteter, der er knyttet til det pågældende læringsområde. Både lærere og pædagoger indgår i aktiviteten. På elevkonferencen og på skole-hjemsamtaler aftaler vi, hvis forældre har særlige ansvarsområder i forhold til barnets lektielæsning.

 

Mellemtrinnet

På mellemtrinnet kombinerer vi egentlig lektiehjælp (træning af færdigheder) med aktiviteter af faglig fordybelse. Både lærere og pædagoger indgår i lektiehjælpen eller den faglige fordybelse. Vi holder individuelle samtaler med elevernes forældre i forhold til lektielæsning og træning hjemme.

 

Udskolingen

I udskolingen kan læsning af tekster, skriftlige opgaver osv. ikke altid kan nås i løbet af undervisningen. Klub Rughave tager sig af lektielæsning for udskolingens elever. I udskolingen må eleverne i perioder lave lektier hjemme på grund af mængden af skriftligt arbejde. Det aftaler vi med de enkelte elever. Vi skriver lektier i elevintra.

 

Arbejdet med læringsmål

  • Opstilling af læringsmål på faglige såvel som sociale og trivselsmæssige områder beskrives i årsplan og elevplaner (efterår)
  • Arbejdet med læringsmål evalueres i løbet af foråret
  • Både lærere og pædagoger har ansvar for at arbejde med læringsmål
  • Skolens udvalg for læringsmål støtter skolens ansatte i arbejdet med at udvikle, opstille, arbejde med samt evaluere læringsmål
  • Inddragelse af elever er en væsentlig del af arbejdet med læringsmål
  • Inddragelse af forældre og forældreansvar er en væsentlig del af arbejdet med den enkelte elevs læringsmål

 

Nedskalering af timetallet

Det er ikke aktuelt. Alle elever har som udgangspunkt fuldt timetal.

 

Fleksible skemaer

Det er ikke afprøvet. Det er som udgangspunkt ikke et princip for dagligdagen på Frejaskolen. Der kan være et antal uger om året, hvor skemalægningen er mere fleksibel pga. temauger.

 

Den åbne skole

Det er ikke afprøvet endnu. Frejaskolen samarbejder med Billedskolen og Sex og Samfund.