MENU
Aula_close Layer 1

Frejaskolens trivselspolitik

Frejaskolens trivselspolitik

Udarbejdet af Frejaskolens MED-udvalg, november 2016

Trivselspolitikken gælder alle børn, ansatte og forældre med tilknytning til Frejaskolen.

Frejaskolen, herunder også fritidsordning og klub, er kendetegnet ved at have et anerkendende, gensidigt og tillidsfuldt samarbejde.

Undervisningsministeriet skrev i ”Udvikling af elevernes almene kompetencer” 26.01.2001:

”I skolen mødes børn med forskellig social, kulturel og etnisk baggrund. Det er i skolen, børn og unge for alvor konfronteres med krav om samspil og samarbejde med andre mennesker, som de ikke nødvendigvis selv har valgt, at være sammen med. Her skal de udvikle sig selv og fællesskabet. Det skal være rart og befordrende at gå i skole. Skolen skal være et sted, hvor man lærer at respektere hinanden. Skolen skal danne rammer om fællesskaber og være fri for mobning, og der skal være de bedst mulige fysiske, psykiske og æstetiske rammer.”

I ”Alle for én mod mobning” udgivet af Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling, i samarbejde med Børnerådet, Børns Vilkår og Red Barnet, 2016, står:

”Alle børn og unge har ret til at være en del af positive, faglige og sociale fællesskaber – ingen skal opleve mobning. Mobning er et gruppefænomen, som skal bekæmpes både offline og online. Alle voksne omkring børn og unge skal engageret tage et fælles ansvar for at forebygge og bekæmpe mobning.”

Frejaskolen er kendetegnet ved:

  • At alle på skolen trives og føler, at de er en del af et fællesskab
  • At vi har plads til tryghed, tillid og glæde
  • At det enkelte barns selvværd styrkes og sikres
  • At trivslen er i højsædet. Vi har et gensidigt tillidsfuldt samarbejde for alle, der har tilknytning til skolen. Det gælder det psykiske arbejdsmiljø for de ansatte og undervisningsmiljøet for eleverne
  • At indlæring af faglige og sociale færdigheder fremmes for at give børnene de bedste betingelser for et godt liv både på skolen og i deres videre liv

Arbejdet med at sikre trivsel er alles ansvar.

Skolebestyrelsen drøfter flere gange årligt trivslen i såvel børnegruppe som personalegruppe.

Skolebestyrelsen har i 2015 formuleret principper for samarbejdet mellem skole og forældre:

  • Forældre og ansatte er fælles om ansvaret for det enkelte barns (og gruppens) udvikling og trivsel
  • Samarbejdet bygger på tillid og gensidig respekt
  • Forældre inddrages omkring alle forhold vedr. deres barn
  • Både skole og forældre har ansvar for at søge løsninger på svære situationer

På møder hver måned drøfter skolens arbejdsmiljøgruppe og MED trivslen blandt elever og ansatte. På teammøder, møder mellem lærere og pædagoger og Pædagogiske Rådsmøder drøfter skolens øvrige ansatte trivslen, og hvordan vi kan fremme den.

Da skolens elever er særligt udfordrede i forhold til kommunikation og socialt samspil, er hverdagen ind imellem præget af konflikter. Det kan føre til arbejdsskader og fastholdelser. Skolen har en præcis procedure for, hvordan vi tackler disse situationer, så vi kan tage hånd om alle parters sikkerhed og trivsel. Ledelse og arbejdsmiljøgruppe følger nøje særlige elevers svære perioder, så den pædagogiske indsats hurtigt kan justeres og tilpasses.

Skolens ledelse deltager hver uge i alle teammøder og er i daglig kontakt med alle børnegrupper og teams. Det betyder, at ledelsen hele tiden er tæt på børn og voksnes trivsel og kan sætte ind, hvis konflikter, mobning eller andre tegn på mistrivsel er på vej.

Initiativer til at fremme trivsel og forebygge mobning blandt elever

 

Forebyggende initiativer:

  • Vi har venskabsgrupper (store og små elevgrupper, der er sammen om f.eks. læsebånd, temadage, udendørslege)
  • Vi holder fælles temadage om trivsel (hele skolen)
  • Vi har elevråd og inddrager elever – f.eks. i forbindelse med trivselsmåling, indretning af legeplads m.m.

Foregribende initiativer:

  • Vi prioriterer, at eleverne deltager i den nationale trivselsmåling. Vi drøfter resultaterne i arbejdsmiljøgruppen, MED, Pædagogisk Råd, elevråd og skolebestyrelsen. Vi sætter tiltag i værk, der er rettet mod eventuelle problemer
  • På møder hver måned drøfter skolens arbejdsmiljøgruppe og MED trivslen blandt elever og ansatte
  • Vi underviser i social forståelse og social læring (hvordan påvirker min adfærd andre, hvordan påvirker andres adfærd mig)
  • Vi har ugentlige 1:1 samtaler mellem den enkelte elev og kontaktlærer eller kontaktpædagog
  • Vi underviser i digital dannelse og sikker og ordentlig færden på de sociale medier
  • Teamet omkring en gruppe drøfter eventuelle problemer med trivslen med skolens ledelse. I fællesskab aftaler vi en handleplan

Indgribende initiativer:

  • Medarbejdere, der ser, at et barn eller børn mistrives, skal sige det til skolens ledelse
  • Digital chikane eller mobning kan være svært at håndtere. Det foregår tit uden for skolens område, og de verbale udsagn trappes op. På den baggrund har vi – i samråd med skolebestyrelsen - udarbejdet særlige retningslinjer for IT-kommunikation for god etik og opførsel på Internettet, som både børn og forældre underskriver
  • Lærere, pædagoger og forældre kan søge råd og få hjælp og vejledning på en portal mod mobning, alleforenmodmobning.dk
  • Hvis et eller flere børn udsætter andre for chikane, mobning eller lignende – efter de ansattes pædagogiske indsats og snak med barnet eller børnene - inddrages forældrene. På den måde kan en fælles indsats sættes i værk. Ledelsen bliver altid inddraget
  • Skolens forskellige rådgivere og vejledere inddrages i det omfang, det er nødvendigt
  • Skolens ledelse har positive erfaringer med at bringe forældre sammen. Det kan være forældre til et barn, ”der slår” og et andet, ”der bliver slået”. Gennem information og samtale finder vi frem til nye måder at håndtere konflikter mellem børnene på
  • Hvis det stadig ikke lykkes at få en positiv udvikling i gang, kan det være nødvendigt f.eks. at inddrage barnets sagsbehandler
  • Hvis indsatsen fortsat ikke lykkes, kan gruppeskift eller skoleskift i sidste ende komme på tale

 

Initiativer til at fremme medarbejdernes trivsel

Forebyggende initiativer:

  • Prioriterede pædagogiske debatter eller overvejelser i Pædagogisk Råd
  • TRIO/MED-drøftelser om arbejdsmiljø og trivsel - høj prioritet
  • Mundtlig og skriftlig kommunikation – høj prioritet
  • MUS-samtale med nærmeste leder én gang årligt og efter behov
  • Sundhedsordning (kiropraktor og fysioterapeut)
  • Kaffe, the, brød og frugt
  • Mad ved aftenmøder

Foregribende initiativer:

  • Alle ansatte deltager i den kommunale trivselsundersøgelse, som holdes hvert andet år. Resultaterne drøftes i arbejdsmiljøgruppe, MED, Pædagogisk Råd og skolebestyrelsen. På den baggrund sætter vi tiltag i værk rettet mod evt. problemer
  • Teamet omkring en børnegruppe er opmærksom på trivslen blandt børn og voksne. Teamet er ansvarlig for at sætte initiativer i gang, der kan fremme trivslen
  • Hvert team tilbydes teamcoaching med en ekstern coach 1-2 gange om året

Indgribende initiativer:

  • Hvis en medarbejder oplever, at en eller flere medarbejderes trivsel er truet, skal vedkommende agere og evt. kontakte TR/AMR og ledelsen. På den måde kan vi sætte initiativer til at forebygge mistrivsel eller sætte en direkte indsats i værk
  • Hvis en medarbejder bliver opmærksom på en eller flere medarbejderes chikane eller mobning af kolleger, har vedkommende pligt til at påtale det. Det kan være direkte til de pågældende. Og det skal under alle omstændigheder være til TR/AMR og ledelsen. På den måde kan vi stoppe adfærden og sætte forebyggende initiativer i værk
  • Hvis mistrivsel, chikane eller mobning finder sted mellem medarbejdere i et team, skal teamet drøfte det med skolens ledelse. I fællesskab aftaler vi en plan for arbejdet med problemet
  • Hvis en medarbejder eller medarbejdere føler sig chikaneret eller mobbet af en leder, skal medarbejderne inddrage AMR/TR og en anden leder, så vi kan afdække problemet og sætte nødvendige initiativer i værk
  • Medarbejdere kan få samtaler med Tidlig Indsats (Arbejdsmiljø København), hvis der er tale om arbejdsbetingede trivselsproblemer

Ord og begreber – præciseringer

Når vi taler om trivsel, drilleri, konflikter og mobning, er det vigtigt, at vi definerer og skelner, så drilleri ikke omtales som mobning, og så konflikter ikke trappes unødigt op osv.

Det forstår vi ved trivsel:

  • At man har det godt
  • At alle elever og ansatte kan udvikle sig og få passende udfordringer
  • At man er tryg, og derfor kan udfolde nysgerrighed, kompetencer, holdninger og følelser

Det forstår vi ved konflikter:

  • Uenigheder (verbale eller fysiske), uoverensstemmelser eller en konkret anspændt situation med to eller flere personer eller grupper, som ikke kan løses med almindelige argumenter
  • I modsætning til mobning er magtforholdet ved en konflikt som regel lige
  • Konflikter og uenigheder er ikke nødvendigvis negative, men kan føre til udvikling eller et nyt syn på tingene
  • Forskellige konflikttyper kræver forskellige handlinger fra de voksne

Det forstår vi ved drilleri:

  • Sige eller gøre noget ”drillende” på en sjov eller humoristisk måde
  • Bemærkninger, råb eller handlinger, der er tilfældige eller spontane. Det er typisk en enkelt handling, der kan handle om at afprøve grænser eller et forsøg på at skabe kontakt
  • Drillerier kan godt være hårde, men hensigten er ikke at ekskludere fra fællesskabet
  • Når drilleri ikke har karakter af tilfældighed, og når magtforholdet mellem parterne langsomt forrykkes, er det et vigtigt forvarsel om mobning

 

Det forstår vi ved mobning:

Ved mobning foregår én eller flere af nedenstående ting flere gange, rettet mod et bestemt barn eller bestemte børn. Det er vanskeligt for den eller de udsatte at forsvare sig.

  • Siger eller skriver grimme eller ubehagelige ting, gør nar af udseende, tøj, interesser, familie, religion eller bruger sårende øgenavne
  • Barn eller børn holdes systematisk udenfor, inviteres ikke med i lege. Der tales dårligt om dem bag deres ryg
  • Handlinger uden ord, ved brug af grimasser, gestus, ved at vende barnet ryggen
  • Fortæller løgne, spreder rygter, sender ubehagelige beskeder f.eks. via sms eller chat
  • Tvinger eller presser en eller nogen til noget, man ikke vil være med til
  • Slår, sparker, river, skubber, låser én inde
  • Stjæler eller ødelægger andres ting
  • Manglende indgriben fra omgivelserne (børn og voksne) fungerer som accept og en legitimering af mobning

Sådan forebygger vi mobning

  • Vi udvikler børnenes forståelse for andre menneskers tanker og følelser (Social Tænkning)
  • Vi lærer børnene, at der skal være plads til alle, og at man skal respektere forskelligheder
  • Vi inddrager børnene i udformning af ”samspilsregler” og ”konfliktløsningsmuligheder”
  • Vi har en pædagogisk anerkendende tilgang, der fremmer tryghed og tillid. Det betyder også, at vi ser problem- og mobbeskabende adfærd som et symptom på mistrivsel – en uhensigtsmæssig copingstrategi (”børn gør det rigtige, hvis de kan”)
  • Vi inddrager forældrene, så de medvirker aktivt til trivsel i gruppen og på skolen